|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Stage-Gate® er et registreret varemærke. I EU er ejerne af mærket Robert. G. Cooper og Jens Arleth. Grundlæggende betingelser
Yderligere detaljer om betingelserne Ved at klikke "Jeg accepterer betingelserne for brug af varemærket Stage-Gate® på ansøgningsblanketten, accepterer og er bundet af aftalens vilkår og betingelser. Hvis du har udfyldt aftalen utilsigtet, eller du af en eller anden årsag ikke ønsker at være bundet af aftalen, kan du annullere din accept ved at returnere aftalen sammen med en skriftlig erklæring om ønsket om at annullere til: Stage-Gate.EU, innovation management u3, Hyldebakken 7, 2605 Brøndby, Danmark. Ved annullering af aftalen skal du øjeblikkeligt standse brugen af varemærket Stage-Gate®, fjerne varemærket fra alle dine officielle sammenhænge og alle rettigheder i henhold til aftalen bringes øjeblikkeligt til ophør. 1. Definitioner "Brug" eller "Bruge" betyder at anvende varemærket Stage-Gate® i en hvilken som helst officiel, sammenhæng.
3. Anvendelse af varemærke. Meddelelse af varemærkelicens I henhold til aftalen giver Stage-Cate.EU ® dig, og du accepterer, en europæisk, ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig, personlig ret til i henhold til vilkårene i denne aftale at anvende varemærket Stage-Gate® i henhold til det af dig beskrevne formål for ønsket om brugen af varemærket. Brugen af varemærket giver dig ingen rettigheder eller ejendomsret i varemærket, bortset fra rettighederne, der er meddelt i denne aftale. Du må ikke tildele, overdrage eller viderelicensere nogen varemærkerettighed meddelt i henhold til denne aftale. Du accepterer ikke at anvende varemærket på nogen måde, som kan nedgøre Stage-Gate® eller skade Stage-Gate®s ry. Du anerkender varemærkets gyldighed, og at Robert. G. Cooper, Product Development Institute og Jens Arleth, Stage-Gate.EU alene ejer varemærket, og at disse bibeholder alle rettigheder, ejendomsretten til og interesser i varemærket. Du anerkender værdien af den goodwill, der er forbundet med varemærket, og anerkender, at sådan goodwill alene skal anvendes til gavn for og tilhører RG Cooper og Jens Arleth, Stage-Gate.EU. Du skal i videst muligt omfang bestræbe dig på at anvende varemærket på en måde, som ikke er i strid med Stage-Gate.EU's rettigheder til varemærket og ikke udføre nogen handling, som vil forstyrre eller formindske Stage-Gate.EU's rettigheder til varemærket. Du må ikke på nogen måde anvende varemærket som en anerkendelse eller sponsorering fra vores side af noget produkt eller nogen service. Du accepterer ikke at overtage eller anvende et varemærke, servicemærke, eller nogen anden benævnelse, som kan forveksles med Stage-Gate®. Efter rimelig anmodning fra os skal du oplyse om de steder, du anvender varemærket, og forsyne os med passende eksempler på sådan anvendelse. Hvis Stage-Gate.EU anmoder herom, accepterer du at forelægge enhver anvendelse af varemærket for Stage-Gate.EU med henblik på Stage-Gate.EU's godkendelse forud for udsendelsen af materialet. Sådan godkendelse skal ikke nægtes urimeligt. Du accepterer at tage sådanne skridt, som Stage-Gate.EU med rimelighed måtte anmode dig om, med henblik på at assistere i overvågningen og opretholdelsen af varemærkets kvalitet og anvendelsesmåde. Vi er til enhver tid berettiget til at bedømme din anvendelse af varemærket med henblik på at vurdere, hvorvidt du lever op til kvalitetsstandarderne i denne aftale. Hvis vi på noget tidspunkt bestemmer, at du ikke opretholder tilfredsstillende kvalitetsstandarder, vil det blive betragtet som et brud på denne aftale og du vil være underlagt bestemmelserne om ophævelse i afsnit 4. Du skal øjeblikkeligt afhjælpe alle væsentlige mangler i forbindelse med din anvendelse af varemærket inden en rimelig frist meddelt af os. 4. Varighed Denne aftale forbliver i kraft til den ophæves. Stage-Gate.EU har ret til ophæve denne aftale (a) uden begrundelse med 6 måneders skriftlig varsel eller (b) øjeblikkeligt, hvis du undlader at overholde noget vilkår i denne aftale. På tidspunktet for ophævelse skal du øjeblikkeligt ophøre med al anvendelse af varemærket. 5. Generelle bestemmelser Hvis nogen del af denne aftale erklæres ugyldig eller ikke kan håndhæves, har det ingen indflydelse på gyldigheden af aftalens status, som forbliver gyldig og kan håndhæves i henhold til dens vilkår. Denne aftale skal være uden præjudice i forhold til sådanne lovbestemte rettigheder, som en part, der handler som forbruger, måtte have. Denne aftale kan alene ændres ved skriftlig aftale underskrevet af en af os dertil bemyndiget repræsentant. Denne aftale udgør den samlede aftale mellem Stage-Gate.EU og dig i henseende anvendelse af varemærket, og den træder i stedet for enhver tidligere tilkendegivelse, diskussion, løfte, meddelelse eller annoncering vedrørende varemærket. Såfremt du har spørgsmål vedrørende denne aftale, eller du ønsker yderligere oplysninger fra os, bedes du kontakte os på telefon 3675 0219 eller via vores kontaktside. © Jens Arleth, 2009 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||